söndag 16 april 2017

Poesi på en söndag

Solsort (koltrast). Fotot är lånat.

Solsort

Solen og natten
lever fjaernt fra hinanden.

I skumringens blå skove
lukker skyggerne dagens låge
for den kommende nat
der aldrig så sin elskede.

Men det hender
at laengslen blir uudholdelig.

En dyb fløjtetone
kalder nat og dag sammen.

Og natten sidder
i sit mørke trae
og fløjter
gennem solens guld naeb.

Halfdan Rasmussen (1915-2002)



Inga kommentarer: