Jag väljer här en av hans mest älskade dikter, Regnmaaleren, från debutsamlingen "Grønne digte" (1943).
Regnmaaleren
med den flade kumme
staar i juninattens bløde regn
paa sin søjle,
fyldes af vand,
mens mørke popler suser
og bevaeger deres grene.
Natten kan høres viden om.
Regnen gir genlyd i verden.
Der er tomt. Der er stille.
Alle skabninger sover.
Poplene suser.
Inat er haven vaagen
og fuld af vellugt.
Ganske stille
som en flad kumme
i juniregnen
vil jeg løbe fuld
af vilje
inat.
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar